Arrangementer i huset

Vi har en masse arrangementer i huset, hvor alle frit kan deltage.

Fastelavn er mit navn…

En eftermiddag fyldt med smil og hygge. Vi hænger en tønde op i haven, hvis vejret tillader det, ellers rykker vi indendørs.

Efter en omgang katten af tønden kårer vi kattedronningen og kattekongen. Det hele bliver afsluttet med en fastelavnsbolle og tilhørende drikkevare.


Hver sommer holder vi en hyggelig dagsfest. De to grupper mødes og får en hyggelig dag i haven. Vi spiller spil og går en lille tur i området. Til middag bliver der serveret pølser og brød over bål. Vi slutter af med en is.

Sommerfesten er en dag med en masse hygge og dejligt samvær på tværs af grupperne.


Foråret er på vej og tingene springer så småt ud. Det skal fejres, og vi skal have nogle farver og noget hygge ind. Derfor pynter vi op til påske og får klargjort en lækker påskefrokost. 

Efter påskefrokosten tager vi en omgang bankospil, hvor vi alle sammen spiller, og har mulighed for at vinde små gevinster. 


En dagsfest, hvor der bliver lavet god mad, som kendetegner 80'erne.

Der bliver spillet musik og vi hygger os sammen, hvor vi mindes de gode gamle dage.


En dag hvor der er lidt ekstra uhyggelige ting på programmet. Der bliver pyntet op i grupperummet og bagt en kage, som bliver pyntet efter Halloweentemaet.


Til årets julefrokost er alle i julestemning, og klar til at få spist en masse lækker mad. 

Vi samles og hygger os omkring bordet, som er dækket med juledug og julepynt. 

Vi får en rigtig god frokost efterfuldt en omgang bankospil.  


Julen nærmer sig og der skal opbygges en god julestemning på Birkelund. Det gør vi ved at tilføje forskellige juleaktiviteter på månedsplanen. 

Vi får bagt lidt forskellige julegodter, får sunget Santa Lucia, går til julegudstjeneste osv.  

Borgerne følger deres sædvanlige skema, men får tilbuddet om, at deltage i de øvrige aktiviteter, som kommer på månedsplanen.